• Officielt: DSV køber DB Schenker

    ソース: BDK Finans / 13 9 2024 01:08:03   America/Chicago

    Det danske logistikselskab DSV har underskrevet en aftale om at købe konkurrenten DB Schenker af Deutsche Bahn. Det oplyser DSV i en fondsbørsmeddelelse. Prisen lyder på 107 milliarder kroner. Det er den største virksomhedshandel, som en dansk virksomhed nogensinde har gennemført. Med opkøbet bliver DSV den største transportkoncern i Europa og overhaler umiddelbart DHL og Kuehne+Nagel målt på omsætning. I fondsbørsmeddelelsen lyder det, at DSV og Schenker vil have en samlet omsætning på 293 milliarder kroner. »Dette er en transformerende begivenhed i DSV's historie,« siger DSVs topchef Jens H. Lund i meddelelsen. »Med opkøbet samler vi to stærke virksomheder og skaber et verdensførende kraftcenter for transport og logistik, som vil gavne vores medarbejdere, kunder og aktionærer.« I årevis har det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn planlagt at gennemføre et salg af transportkæmpen DB Schenker. Der i løbet af ugen gået stærke rygter om, at DSV var på nippet til at gennemføre handlen. I går steg DSVs aktiekurs med 10 procent. Ifølge meddelelsen vil DSV gennemføre opkøbet som en kontanthandel, der giver virksomheden 100 procent ejerskab over DB Schenker og alle datterselskaber. Den danske transportgigant har tænkt sig at skaffe pengene gennem en kapitalforhøjelse på 4-5 milliarder euro og lån fra bankerne BNP Paribas, Danske Bank, HSBC og Nordea. Som led i købsaftalen har DSV forpligtet sig til en række »sociale forpligtelser« i forhold til de tyske medarbejdere i DB Schenker. Dette gælder i to år, efter at handlen er gennemført, lyder det. https://www.berlingske.dk/virksomheder/officielt-dsv-koeber-db-schenker
シェアする